Sådan tilføjer du undertekster på din video til YouTube og Facebook

/Sådan tilføjer du undertekster på din video til YouTube og Facebook
Sådan tilføjer du undertekster på din video til YouTube og Facebook 2017-11-17T09:44:28+00:00

Hvorfor er undertekster på video blevet VIRKELIG vigtigt ?

Undertekster på din ONLINE video er blevet nærmest nødvendigt i dag – specielt 4 årsager.

  1. For det første hører 85% af de, der ser din video på Facebook, slet ikke lyden.
  2. For det andet fordi din tekst kan læses og forstås af YouTube og Facebook, så de bedre kan henvise søgninger til din video.
  3. Fordi mange videovisninger (i særdeleshed b2b) foregår i arbejdstiden, hvor det måske på et fælleskontor er uønsket med høj lyd på videoklip – tekstning gør det muligt at forstå videoen uden at forestyrre kollegerne
  4. Du kan have en “grundvideo” som så via undertekster gøres tilgængelige på flere sprog. Eks. en dansk video med engelske og tyske undertekster.

Vigtigt: Egen tekstning af video tager tid for utrænede – hvis du vil have det lavet hurtigt og effektivt, så lad os give dig et fastpristilbud på opgaven ved at kontakte os her.

Tekstning / subtitles – sådan kommer du i gang

For at lægge tekster på en video – det man i fagsprog ofte omtaler som “closed captioning” (forkortet CC), skal du enten manuelt eller vha. software til undertekstning. Sidstnævnte er i høj grad lettest.

Når vi producerer en video, sørger vi som udgangspunkt for teksterne til dig og vi laver den såkaldte SRT-fil med teksterne og tidskoderne, som du så vedhæfter, når du uploader din video til Facebook og YouTube.

SRT-filen fortæller ganske enkelt hvilken tekst der skal vises og hvornår i videoen. På Facebook er det endda lavet så smart, at teksterne automatisk vises, hvis ikke du slår lyd til og på den måde rammer dit budskab ikke kun de 15%, der aktivt tænder for lyden.

Sådan uploader du undertekster til video

Primært er der fornuft i at bruge tid på at lægge tekst på din video til Facebook og YouTube fordi det (stort set) kun er der, videoen rigtig får visninger og hvor afspillerne er lavet til at håndtere det.

Hvis du selv laver din SRT-fil, der skal bruges som undertekster til film, ender den med at se sådan her ud:

[00:00:04.14]Hvis du har startet en virksomhed op, hjemme i din private bolig [00:00:07.06]
[00:00:07.16]så oplever du måske – ligesom jeg – at du både fysisk og mentalt vokser ud af dé rammer.[00:00:12.04]
[00:00:12.15]Køkkenbordet blev til skrivebord og kundemøderne skulle foregå mellem stuemøbler og vasketøj![00:00:17.02]
[00:00:17.23]For at rykke op i næste gear, valgte jeg at leje et kontor i Slagteriet Udviklingspark Vejle![00:00:22.24]
[00:00:23.12]Her får jeg alt lige fra arbejdsplads til parkering, mødelokaler og kantine![00:00:27.19]
osv. hvor tallene i [] er tidskoderne for start og slut.

Tekst på video til Facebook

  1. Vælg at uploade din video, som du normalt ville gøre
  2. Klik på fanebladet UNDERTEKSTER mens videoen begynder at uploade til Facebook server
  3. Vælg din tekstfil (enten en du selv laver eller den vi har leveret med din videoproduktion)
  4. Vælg at den som standard skal bruge dansk tekst (med mindre du har et andet standardsprog, naturligvis)

Tekst på video til YouTube

YouTube er en lille smule mere “tricky” fordi det foregår i to særskilte steps.

  1. Først skal du uploade din video og færdiggøre den med titel, tags osv.
  2. NÅR den er helt færdigbehandlet, går du ind i REDIGERING under VIDEOADMINISTRATOR
  3. Her vælger du CC (closed captioning / undertekster) fanebladet
  4. Klik nu på TILFØJ UNDERTEKSTER
  5. Vælg eksempelvis DANSK
  6. Klik på UPLOAD EN FIL
  7. Vælg din tekstfil og gem
  8. Modsat Facebook, vises teksterne ikke automatisk på YouTube – dem skal brugerne selv tænde for ved afspilning.

Undertekster i forbindelse med SEO / søgemaskineoptimering

Hvis du udgiver en video uden tekster, kan du kun meget begrænset fortælle YouTube og Facebook, hvad den handler om, hvis du indtaster nogle få “tags” / keywords. Med en fuld tekst, får du markant mere info på din video, som gør at du får markant flere besøgende.

Undertekster i forbindelse med oversættelse

Når du benytter de ovennævnte SRT-filer (og altså ikke “brænder” teksten ind som en fast, grafisk del af din video) får du en kæmpe fordel ved oversættelser.

Hvis du har en dansksproget video og laver en SRT-tekstfil på dansk, tysk og engelsk, sker der to ting:

  1. For det første kan seeren manuelt selv vælge OM vedkommende vil se undertekster eller ej
  2. For det andet kan YouTube automatisk vælge det rigtige sprog, så en besøgende fra en tysk computer mødes af den tyske tekst helt automatisk, mens en seere i London vil få vist den samme video men blot med engelske undertekster

Vidste du, at 85% af alle videoer, der afspilles på Facebook, er uden lyden tændt? Det sker fordi vi ganske ofte sidder i situationer (på kontoret, i toget eller hjemme med familien) hvor man af hensyn til andre ikke vil skrue højt nok op til at høre lyden. De 85% rammer du stadig med undertekster!

Hvad koster det at få lavet undertekster på din video?

Hvis du synes opgaven er for omfattende til at håndtere selv, så er undertekstning af video en opgave vi kan udføre let og professionelt for dig som en del af den igangværende videoproduktion. Hidtil har arbejdsgangen været, at dyre bureauer efterfølgende skulle hyres ind men vi kan gøre det hele i én arbejdsgang her og det sparer MANGE penge – ikke mindst hvis der efterfølgende er rettelser til filmen, da vi så ikke skal ud til en 3. partsinvolveret igen men kan rette det hele direkte selv.

Typisk er det en opgave vi udfører allerede mens vi redigerer filmen for vores kunder men hvis du har eksisterende film, der skal tekstes, så giver vi let et supergodt tilbud på at tekste dem for dig. Vi kan også tilbyde dig at oversætte undertekster.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.