This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

5 mikrofontyper | Bedre lyd på din video med den bedste mikrofon

//5 mikrofontyper | Bedre lyd på din video med den bedste mikrofon

5 mikrofontyper | Bedre lyd på din video med den bedste mikrofon


Siden 2010 har vi arbejdet professionelt med videoproduktion på ProSonsas FILM A/S og vi får ofte spørgsmålet: “Hvordan får I så god lyd på jeres videoproduktion?” – svaret er faktisk let nok (når man ved det) så her kommer det!

Hvad er den bedste mikrofon til video lyd?

Svaret er, at vi mener, at det er så vigtigt for budskabet, at vi bruger den rigtige TYPE mikrofon til de forskellige opgaver og det er aldrig, aldrig, ALDRIG godt nok at bruge videokameraets indbyggede mikrofon til at optage din lyd med, som mange desværre gør.

Det er begynderfejl nr. 1 at bruge kameraets dårlige mikrofon til at optage med og 9 ud af 10 videoer eksempelvis på YouTube er plaget af denne misforståelse fra folk, der er gået mere op i at købe det rigtige kamera, end at forstå at bruge det.

Mikrofontyper

I vores værktøjskasse har vi 5 forskellige typer mikrofoner:

1. Knaphulsmikrofon
2. Shotgun mikrofon
3. Headsetmikrofon
4. Voice-over mikrofon
5. Interview mikrofon

Ved en næsten hvilken som helst opgave vil én af disse mikrofontyper lyde markant bedre end de 4 andre og det afhænger grundlæggende af HVAD der skal optages og HVOR det skal optages.

Hvordan får jeg god lyd på mine videooptagelser? Det gør du ved at bruge en af disse 5 mikrofonertyper !

Hvad koster livestreaming af et foredrag eller konference? Lad os give dig et godt tilbud på din videoproduktion her !

Hvad koster livestreaming af et foredrag eller konference? Lad os give dig et godt tilbud på din videoproduktion her !

Knaphulsmikrofon

Den klassiske måde at gennemføre en succesfuld lydoptagelse af en person på, KAN være en lavalier mic eller det vi på dansk kalder for en knaphulsmikrofon – fordi den typisk sidder ved knaphullet på eks. en skjorte eller i kanten af en polo, toppen af en t-shirt krave eller i nogle tilfælde i skyggen af en kasket, hvis man er kreativ. Til nogle opgaver ér den den bedste mikrofon på grund af det, den er god til.

En knaphulsmikrofon er god til de opgaver, hvor der er stille i omgivelserne (eks. et TV-studie) og hvor der kun er en person, der taler. Så fanger knaphulsmikrofonen en naturlig lyd der giver en god taleforståelse.

Der hvor lavaliermikrofonen er knap så brugbar, er når der er for meget baggrundsstøj eller hvis en gruppe af talende personer skal optages på én gang og så er den desværre meget modtagelig for støj fra dit tøj eller hvis du kommer til at bevæge armene så de rammer mikrofonen.

Gode mikrofoner til knaphullet koster typisk et par tusinde kroner.

Shotgun mic

En shotgun – eller af nogle kaldet for en boom mic – er en retningsbestemt mikrofon som ofte bæres oppe i luftes på en stang, lige over en person, der taler.

Den er god til at isolere stemmer i lokaler, der måske har dårlig akustik eller hvor der er støj, fordi den primært opfanger lyden i den retning du peger den, hvilket så eks. er på den person, du vil optage.

Holder der en bil i tomgang bagved, optages den ikke så meget med fordi den netop ikke er i optageretningen.

En særlig fordel ved shotguns er at de ofte er det eneste brugbare alternativ i blæsevejr, fordi de let pakkes ind i “pels” eller det man kalder en død kat, som fjerner den rumlende, dybe støj fra blæsevejret.

En god shotgun mic, såsom industristandarden Sennheiser MKH416 eller DPA4017, koster typisk 6-8.000 kr. mens billigere løsninger fra Röde, såsom den populære NTG-3, koster 2.500-3.000 kr. plus udstyr.

Hvis du kunne tænke dig at drøfte dit oplæg til en videoproduktion med os, så få den første times telefonkonsultation gratis her nu.

Headsetmic

En headset mic ser du ofte i brug når der er rigtig meget støj og / eller bevægelse – eks. sangere til koncerter eller events – fordi de sidder helt tæt på munden og derfor næsten udelukkende optager dén lyd og følger med, uanset hvor man bevæger hovedet hen (modsat en knaphuls-placeret mikrofon, som lyder forskelligt, afhængigt af hvilken retning du taler i.

Fordelene ved headsets er at de er lette at montere på en person og bruges i særdeleshed når du optager i rum med dårlig akustik eller støj.

Hertil kommer at de optager en meget klar og taleforståelig lyd fordi de er så tæt på lydkilden og fjernt fra alt andet end din stemme.

En af ulemperne er at det ofte kan se lidt “forkert” ud fordi det måske mere er noget man forbinder med en overgearet fitness-instruktør og så oplever folk, der ikke er vant til at bære en sådan mikrofon, at det er en lidt underlig fornemmelse at have på.

En fornuftig kvalitet headsetmikrofon koster normalt 2-3.000 kr. og på Living Smart TV bruger vi DPA 4080-serien med stor tilfredshed – faktisk har det nærmest skabt en slags signaturlyd for os på showet.

Voice-over mikrofon

Når man optager speak og voice over til at lægge på videooptagelser, som det du lytter til nu på denne video, bruger man ofte en stormembran kondensatormikrofon.

Fordelen er at den typisk optager en meget sprød og fyldig lyd på grund af den måde, den er bygget på. Det betyder alt andet lige, at du får den bedste lyd af de 5 mikrofontyper.

En sådan mikrofon egner sig ikke bare til støjfrie lokaler – den kræver det – for den opfatter ALT. En radiator der suser, en kaffemaskine der bobler i lokalet ved siden af osv. – og så er den stationær og stor, så den egner sig typisk ikke til at være med i optagelserne.

Vi bruger denne type mikrofon på 9 ud af 10 af vores voice-overs og en seriøs mikrofon i denne kategori, såsom Neumann U87, som i årtier har været studiestandarden, koster knap 20.000 kr.

Prøv at lyt til mikrofonerne i denne video og hør forskellen HUN taler i en voice-over mikrofon og HAN (til sidst) i en shotgun / boom mikrofon:

Interview mikrofon

En interviewmikrofon bruges ikke overraskende til de situationer hvor én person, eks. en journalist, skal spørge en eller flere andre om noget. Det er ofte brugt i reportagevideo.

I de situationer er det ofte upraktisk at begynde at sætte knaphulsmikrofoner eller headsetmikrofoner på folk og der er en interviewmikrofon lige sagen.

Dertil kommer at rigtige interviewmikrofoner er lavet på en måde, der så vidt muligt sorterer irrelevant baggrundsstøj fra, så man let kan forstå hvad der bliver sagt uden at forbipasserende biler, blæsevejr osv. forstyrrer.

En ekstra funktion ved interviewmics er, at man ofte sætter sit logo på en vindhætte, så man også i billedet kan se, hvilken tv-station eller Youtube-kanal, man kommer fra.

Der ligger yderligere en mental forskel i denne mikrofon fordi den adspurgte meget let kan styres – de ved hvornår de skal tale og hvornår de skal tie stille fordi journalisten kan give eller fjerne mikrofonen.

En god interviewmikrofon koster 2-3.000 kr.

Læs mere om vores priser på på www.prosonas.dk/priser ved at klikke her nu!

Mikrofoner til livestreaming

Om du laver en traditionel postproduction videoproduktion eller du gennemfører den som liveevent, der streames, så er mikrofonerne for så vidt de samme.

Dog er der en forskel når der er flere samlet på en livestreaming, såsom et fokusgruppeinterview eller en paneldebat med flere deltagere. Har bruger man ofte nogle særlige mikrofoner der ligger på bordet frem for at alle deltagerne, hver især, har egen mic på.

Samlet investering

Som du kan se, koster en god mikrofon altså let mange, mange gange mere end selve dit kamera.

Som udgangspunkt skal du derfor ALTID købe en ordentlig mikrofon og du må aldrig, aldrig bruge kameraets indbyggede mikrofoner, hvis du vil have noget der bare minder om god lyd på dine optagelser.

Når du har optaget din lyd, skal den redigeres og forbedres – det kan du læse mere om her: lydredigering for bedre taleforståelse

By | 2017-08-18T09:14:50+00:00 juni 2nd, 2017|Categories: Udstyr|Tags: , , |0 Comments

About the Author:

Leave A Comment