Eksempel på videoproduktion uden videolys

Eksempel på videoproduktion uden videolys – læg særligt mærke til den venstre af de tre personer!

I 9 ud af 10 tilfælde er de lokaler, der bruges af vores kunder til videoproduktion og live streaming IKKE optimale i forhold til lys.

Særligt er det tilfældet, når vi laver corporate videoer, hvor vi eks. skal filme interviews som dette for Børsen og Microsoft – disse foregår ofte i de forhåndenværende lokaler (såsom kontorlokaler eller lign.) og her er der typisk meget ringe lys i forhold til videoproduktion. Loftlys giver “mørke” ansigter med skygger under næsen, hagen osv. og det ser bare ikke flot ud.

Som du kan se på eksemplet her til højre, er det meget svært at se personerne selvom der var masser af oprindeligt lys i lokalets loft.

Videoproduktion med blot en enkelt videolampe

Videoproduktion med blot en enkelt videolampe – dette er den samme person, til venstre, som ovenstående – nu er han blot synlig på grund af videolamperne.

Hvad er videolys?

Videolys er de lamper vi bruger, for at give den rigtige lyssætning til videoproduktion – på den måde undgår vi mørke ansigter, genskin i briller, “flade” og “grå” baggrunde og i det hele taget et “rodet” indtryk.

En af de store faldgruber er, at man forventer at der er lys nok i et lokale fordi vi er vant til at opleve det sådan med øjnene – men et kamera opfatter ikke lys på samme måde, som vores øjne og derfor er rigtig videolys det bedste, hvis du vil have flotte optagelser der ikke ligner “hjemmevideo”.

Det rigtige lys får de rigtige personer til at fremtræde tydeligt og professionelt og “adskilt” fra baggrunden.

Man bruger ofte videolys på to måder:

  1. Som decideret mere og flot lys for at lyse personer korrekt op
  2. Som baggrundsfarver og effekter, eks. til at give en kedelig kontorvæg lidt mere dynamic i en dæmpet farve

ProSonas lyspakke som tilvalg

Videolys er særlig vigtigt når der er modlys fra et vindue bag de medvirkende i videoen

Videolys er særlig vigtigt når der er modlys fra et vindue bag de medvirkende i videoen

Særligt vigtigt er det, hvis der er vinduespartier i rummet, hvor indkommende sollys varierer undervejs og helt afgørende vigtigt er det i de tilfælde, hvor vi har udendørslys i baggrunden, såsom på dette foto her til højre.

For at gøre tingene så lette og “ikke-tekniske”, som muligt, har vi sammensat en køreklar lyspakke, som er et frivilligt tilvalg på vores videoproduktioner.

Du kan se beskrivelse, muligheder og priser her på vores produktbeskrivelse:

https://www.prosonas.dk/lyspakke