Blog om video

Video tjekliste: de 3 vigtigste ting inden du laver en kundeservice video til support

[fa icon="calendar"] 10-09-2016 10:02:38 / by Kenneth WedMore Lund

Kenneth WedMore Lund

Efter at vi hos ProSonas Film i 5 år har lavet over 1.000 videoer, der har til formål at give kundeservice, yde teknisk support eller undervise i et emne, altså de såkaldte video tutorials, har VI konstateret 3 fællesnævnere i de supportvideoer, der har fungeret allerbedst for vores kunder.

For det første handler det om den reelle produktionskvalitet - dernæst om forståelse for læring, altså det, man i fagsprog kalder for didaktik - og så om det håndværk, der er, i forhold til emnevalg og beskrivelse af dine videoer.

Nr. 1 - Produktionskvalitet

Når snakken falder på produktionskvaliteten, bliver folk hurtig delt op i to lejre: på den ene side de, der mener, at indholdet er vigtigst og at kvaliteten derfor kommer i anden række og så, på den anden side, de af os, der mener, at billede- og lydkvaliteten spiller en helt afgørende rolle.

Hos ProSonas FILM er vi KLART placeret i den sidste kategori, for VI har mange tal og konkrete, praktiske statistikker fra den daglige virkelighed på nettet, som dokumenterer, at en høj billedkvalitet og i særdeleshed høj lydkvalitet med letforståelig tale, ganske enkelt bare holder på seeren længere tid gennem videoen og at de, der ser den, tager læringen meget bedre ind. En dårligt produceret video - uanset om emnet er nok så vigtigt og indholdet er nok så relevant - en video i lav produktionskvalitet mister let 9 ud af 10 af seerne inden for de første 10 sekunder. Vi orker, som forbrugere på nettet i dag, ganske enkelt ikke mere en kvalitet, der smager af lunken hjemmevideo.

Ved du i øvrigt godt, at den optimale længde på en online video er MARKANT  anderledes end de fleste gætter på, når de bliver spurgt ? (se længden her)

Nr. 2 - Forståelsen for læring

Hos ProSonas FILM er vores kreative direktør - ud over at være kåret til Danmarks dygtigste til at lave webvideo - uddannet, professionel underviser. Det betyder, at vi forstår, hvad der øger indlæringen af og udbyttet fra i undervisningsfilm. Det er afgørende vigtigt, at du taler "i øjenhøjde", i et sprog og i et tempo, som gør, at dine seere følger med og at de kan forholde sig til den viden, du deler. Alt for mange tutorials laves af nørder og om end det er venligt ment, så snakker en teknisk nørdet programmør bare ikke "Hr og fru Danmark"-sprog, så det ér måske en skidt ide, at lade netop dém lave en forklaring på video. Sørg for at den, der fortæller, har en fornemmelse for, hvordan helt almindelige mennesker, som du og jeg, lærer nyt.

Nr. 3 - Beskrivelse

Du kan have nok så gode tutorials, men hvis de ikke er navngivet godt nok, når du lægger dem ud på nettet, bliver de ganske enkelt ikke fundet af søgemaskinerne. Hvis du bruger lidt tid på at navngive dine film med omtanke - eks. laver overskriften på samme måde, som en bruger måske ville søge efter det på Google - og hvis du sørger for at beskrive din tutorial med tekst, som søgemaskinerne kan forstå (Google forstår nemlig endnu ikke videoindhold UDEN tekstmæssig beskrivelse) og hvis du tilmed tagger dine film med retvisende keywords, kan både YouTube, Facebook, Google osv. langt bedre sende trafik afsted til din video. Faktisk kan de rigtige keywords på en videobeskrivelse placere den som nummer 1 i søgeresultaterne frem for at havne nærmest usynlig på side 15. Den samme video men meget forskellige resultater.

Læs mere om vores priser på på www.prosonas.dk/priser ved at klikke her nu!

Erfaringer med at bruge video til kundeservice og support?

Har du behov for at få produceret flere tutorials, end du selv kan overkomme, eller vil du gerne opnå en højere kvalitet, end du selv har erfaringer og udstyr til, så skal du naturligvis være velkommen til at kontakte os hos ProSonas FILM, for lige præcis dén her type filmproduktion er vores aller skarpeste speciale.

Efter 5 år med spidskompetence i produktion af video til kundeservice, har vi hos ProSonas erfaringer fra Microsoft, Telia, Ecco, Komplett.dk, COOP og mange, mange flere virksomheder.

Kontakt os her på www.prosonas.dk eller ring 70 605 609 - Har du i første omgang bare lyst til at få flere gode tips som dette, ja så skal du være velkommen til at følge vores daglige blog om produktion og brug af video til online markedsføring på prosonas.dk/blog

 

Emner: videoproduktion, kundesupport, tutorials, kundeservice, support

Kenneth WedMore Lund

Skrevet af Kenneth WedMore Lund

Kenneth WedMore Lund er kreativ direktør hos ProSonas A/S og blev i 2015 kåret til Danmarks dygtigste YouTube videoblogger.